Manchester United spiller sig i top fire
Manchester United og West Ham var lørdag i en direkte duel om fjerdepladsen i Premier League.
Kampen om top fire i Premier League er altid et af de mest spændende elementer ved den bedste række i England.
Lørdag skulle slaget så stå mellem West Ham og Manchester United, der forinden kampen lå henholdsvis nummer fire og fem i Premier League-tabellen.
Læs også: Endnu en afbrydelse rammer Premier League-kamp
Manchester United havde det meste af spillet, og ‘de røve djævle’ havde da også langt størstedelen af kampens afslutninger.
Vi skulle dog helt hen til kampens døende sekunder, da Marcus Rashford tre minutter inde i dommerens tillægstid kunne gøre det til 1-0 for Manchester United.
Her viste Manchester United klassen, da de efter en hurtig omstilling fandt Edinson Cavani i dybden, der på et fladt indlæg fik spillet Marcus Rashford helt fri foran mål ved bagerste stolpe.
Læs også: Rangnick sammenligner dansk landsholdslegende med Cristiano Ronaldo
United-spillerne nåede kun lige at fejre målet, inden kampen blev fløjtet af.
Kampens resultat betyder, at Manchester United overhaler West Ham med ét point i tabellen.