
Premier League overvejer ændring af omstridt Covid-19 regler
Den engelske Premier League har udskudt flere kampe i december og januar som følge af den seneste Covid-19-variant, men reglerne for udskydelse har været både kritiseret og omstridt, og nu vil Premier League kigge på at ændre reglerne.

21 Premier League er blevet udskudt som følge af den nye Covid-19 variant omicron.
Premier League åbnede nemlig op for udsættelse af kampe, da omicron i december gjorde sit indtog, men efterfølgende har reglerne været meget udskældte, og nødvendigheden af flere udsættelser har været til diskussion.
Læs også: Liverpool-profiler klar efter Covid-19
Reglerne siger nemlig, at en klub kan få en kamp udsat, hvis ikke de kan mønstre et hold bestående af minimum 13 markspillere og én målmand.
– Premier League er i kontakt med klubberne i forhold til Covid-19 udsættelses-regler og guidelines i lyset af det ændrede nationale billede og det faldende antal sager i trupperne, lyder det onsdag i en meddelelse fra Premier League.
– Ligaens nuværende guidelines blev ændret i december på grund af den fremtrædende omicron-variant, og vi fortsætter med at monitorere virusens følger og vil opdatere vores regelsæt derefter, lyder det videre.
Reglen blev konstrueret for at hjælpe klubber, der oplevede smitte-udbrud i truppen, men blandt andet er udsættelsen af North London-derbyet mellem Tottenham og Arsenal blevet diskuteret, da Tottenham stillede spørgsmålstegn ved, hvorvidt Arsenals mangel på spillere skyldtes Covid-19 eller skader og dårlig trup-håndtering.
Læs også: Tottenham-fans utilfredse med udsættelse: Handler ikke om Covid-19
Også Liverpool har fik tidligere i januar en kamp udskudt, selvom kun én af deres spillere i sidste ende viste sig rent faktisk at have covid-19. Det fik flere af de andre klubber til at stille spørgsmålstegn ved reglen, men Premier League var hurtig til at tage Jürgen Klopps hold i forsvar, da klubben fuldt ud levede op til reglementet.
Premier League går på en kort vinterpause efter 23. spillerunde, der slutter søndag den 23. januar. Første kamp i ligaen herefter bliver den 8. februar, hvor et revideret covid-19-regelsæt ventes at blive taget i brug.