3F Superligaen

Viborg-profil ærgrer sig over makker-exit: En del af fodbold

Mads Lauritsen fortæller til campo.dk, at han har nydt sit samarbejde med Lars Kramer, som har meldt ud, at han ikke ønsker at forlænge sin aftale med Viborg.

Mads Lauritsen står til at miste sin forsvarsmakker senest til sommer.
Mads Lauritsen står til at miste sin forsvarsmakker senest til sommer. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg FF har efter sin tilbagevenden til Superligaen i sommer gjort et godt indtryk i landets bedste række. Her overvintrer man nemlig på en ottendeplads i tabellen med et godt stykke ned til de to fatale nedrykningspladser.

Det skyldes i høj grad en stærk defensiv base, hvor Mads Lauritsen og hollandske Lars Kramer har udgjort et solidt makkerskab i det centrale forsvar. Senest til sommer er samarbejdet dog slut.

For mens Mads Lauritsen i februar sidste år vekslede sin sin lejeaftale med Viborg til en permanent en af slagsen, står Lars Kramers til at udløbe efter indeværende sæson. Allerede nu har hollænderen meldt ud, at han ikke ønsker at forlænge med klubben, da han jagter et skifte til en større klub i Superligaen eller et udlandsskifte.

Efter torsdagens træningspas i Viborg kommenterer Mads Lauritsen så på situationen overfor campo.dk, som han kalder for ‘en del af fodboldverdenen’.

– Det er sådan, fodboldverdenen fungerer. Der kommer udskiftning hele tiden, og man har gode makkerskaber, der stopper brat. Det er sådan, fodboldverdenen er. Det er bare med at tage det med godt humør, siger Mads Lauritsen til campo.dk, der har været glad – og fortsat er det – for sit samarbejde med hollænderen.

– Der er ingen tvivl om, at jeg synes, det har været rigtig fedt, og er fedt, at spille med Lars. Vi har haft et godt samarbejde. Det er jo hans karriere, og jeg har den største respekt for ham. Uanset hvad, så håber jeg, at det går ham godt. 

Læs også:
Viborg FF skal finde erstatning efter salg af topscorer: Vi begrænser os ikke

Selv er Mads Lauritsen da heller ikke i tvivl om, at Kramers udmeldning ikke får betydning for forårsæsonen, hvor Viborg har masser af vigtige kampe i vente, hvis hollænderen ender med at blive i klubben kontrakten ud.

– Jeg er slet ikke i tvivl om, at det ikke får indflydelse på foråret. Nu kender jeg ham så godt til at vide, at han vil gøre sit bedste for klubben. Det er jeg ikke bekymret for, slutter Mads Lauritsen, der selv vendte hjem til Viborg i sommeren 2020 fra Vejle Boldklub. Tidligere har forsvarsspilleren nemlig også spillet ungdomsfodbold i domkirkebyen.

Læs også: Riddersholm om Onuachu-genforening i Genk: Jeg har aldrig tvivlet på ham

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P