Serie A

Juventus bekræfter: Profil ude resten af sæsonen

Federico Chiesa løb i søndagens kamp mod AS Roma ind i det, der lignede en grim knæskade. Mandag bekræfter Juventus, at midtbanespilleren skal opereres.

Federico Chiesa Juventus knæskade korsbåndsskade
Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix

Der er dårlige nyheder til både Juventus og Italien.

Midtbanespilleren Federico Chiesa måtte i søndagens kamp mod AS Roma udgå med en knæskade efter en god halv times spil, og nu er den nedslående nyhed bekræftet fra Juventus: Chiesa har ødelagt det forreste korsbånd.

Læs også: Mourinho smider spiller under bussen efter kollektivt kollaps mod Juventus

Juventus bekræfter i samme ombæring, at skaden kræver en operation, og dermed kommer Chiesa næppe i aktion igen på denne side af sommerferien.

Chiesa var netop kommet tilbage fra en lårskade, der havde holdt ham ude af fem ligakampe.

I sommer var den 24-årige midtbanespiller en stor del af det italienske landshold, der vandt nationens første europamesterskab.

Netop Italien formåede ikke at kvalificere sig direkte til VM i Qatar, og til marts skal nationen møde Nordmakedonien i en slags VM-kvalifikationssemifinale. Vinderen af den kamp skal møde enten Tyrkiet eller Portugal i en direkte kamp om én billet til VM i Qatar.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P