Avis: Thomasberg vil koste AaB millioner
Hvis AaB gerne vil have fingre i Thomas Thomasberg som afløser for Martí Cifuentes, skal de til lommerne - det skriver Ekstra Bladet.
Flere rygter sender AaB-cheftræner Martí Cifuentes til svensk fodbold, og AaB har afløseren klar – og det skulle være Thomas Thomasberg, hvilket blandt andet Randers Amtsavis har skrevet.
Martí Cifuentes har været sat i forbindelse med de svenske klubber Hammarby og Malmø FF, hvoraf sidstnævnte dog netop har præsenteret ny træner.
Thomas Thomasberg spillede selv i AaB som aktiv, og han kan hentes for to millioner kroner. Det erfarer Ekstra Bladet, der også skriver, at Thomasberg allerede har talt med AaB førte gang.
Thomasberg har dog kontrakt med Randers FC til sommeren 2025. Så der mangler stadig noget papirarbejde. Hvis altså Cifuentes ryger til Sverige.
Læs også:
AaB-chef afviser trænersalg: Forhandler ikke med andre klubber
Cifuentes om svensk interesse: Jeg er blevet linket til 25-30 klubber