3F Superligaen

Bo Henriksen: Jeg lover ikke fast spilletid til nogen

FC Midtjylland har udlejet Jonas Lössl til søsterklubben Brentford i den engelske Premier League. I den midtjyske klub vil cheftræner Bo Henriksen ikke love hverken målmænd eller andre spillere fast spilletid.

Bo Henriksen ville ikke love fast spilletid til nogen - heller ikke Jonas Lössl
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Jonas Lössl har langt fra været tilfreds med sit efterår i FC Midtjylland, hvorfor den snart 33-årige målmand nytårsaften skiftede tilbage til Premier League og et halvårligt lejeophold i Brentford.

I et interview med tv2.dk tirsdag slår Lössl fast, at hans tid i FCM ikke gik som det var hensigten.

– Af forskellige årsager har det været svært for mig at indtage den rolle, som jeg var tiltænkt, og det har været skuffende. Det var et match, da vi skrev under i januar 2021, men jeg føler ikke, at de gensidige forventninger, vi havde til hinanden, er blevet opfyldt, lyder det fra Lössl i interviewet, hvor han også udelukker at vende tilbage til FCM, når lejeopholdet med Brentford slutter.

I Herning har cheftræner Bo Henriksen forberedt hele opstarten for topholdet i Superligaen, der også er i semifinalen af Sydbank Pokalen og med i UEFA Conference League, og han forstår godt, at Jonas Lössl er skuffet.

– Jeg elsker, at mennesker har ambitioner og visioner, og det har Jonas haft hele vejen igennem. Men vi driver jo den her fodboldklub ud fra et princip om, at det er den bedste, der står. Det har jonas også gjort, men da han blev skadet, var der en anden, der gjorde det godt. Jeg håber alle mine spillere vil spille hver gang, men det kan jeg bare ikke love nogen. Det er den bedste, der står, ligesom det også er den bedste backspiller eller midtbanespiller, der spiller. Sådan er det også favre nye verden for målmænd, slår Bo Henriksen fast overfor campo.dk.

– Jeg kan godt forstå, at han kan være utilfreds, også når han gerne vil med på landsholdet igen. Men jeg har været meget ærlig hele tiden, og at han gerne vil have det anderledes nu, det er kun smukt. Jeg respekterer ham meget, og det er da ærgerligt, hvis han ikke vil tilbage til Midtjylland. Men det vigtigste for mig er, at han får opfyldt, det han gerne vil, og jeg håber, han når sine mål.

– Jonas er en fantastisk fyr, et godt menneske og en ærlig person, som jeg holder meget af. Vi har haft vores ture, men vi har været ærlige hele vejen, og det har jeg værdsat meget. For det bliver vi kun bedre af på den lange bane, slutter Bo Henriksen.

Jonas Lössl har været med omkring det danske landsholds ved mange lejligheder, og han har en A-landskamp mod Skotland tilbage i 2016.

Læs også:
Udlejet Jonas Lössl: Kommer ikke tilbage til FCM
FCM: Jonas Lössl skifter til Brentford – Olafsson forlænger

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P