Premier League

Nørgaard dominerer i Premier League – Statistikken taler sit tydelige sprog

Christian Nørgaard forlængede for nyligt sin kontrakt med Brentford, og det var cheftræner Thomas Frank svært begejstret for. Den danske midtbanedynamo er nemlig mere end almindelig vigtig for oprykkerne, og statistikken siger det samme.

Christian Nørgaard Premier League Statistikker Brenford
Christian Nørgaard i en af de situationer, som har bragt ham i toppen af flere statistikker. Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Premier League har altid været kendt som en hård liga med masser af tacklinger, frispark og gule kort.

Den spillestil lader til at passe danske Christian Nørgaard ganske fortræffeligt, for den danske landsholdsspiller er nemlig helt i top i Premier Leagues statistikker for netop tacklinger, frispark og gule kort, og inden længe fører han formentlig den ene.

Læs også: Christian Nørgaard forlænger med Brentford

I statistikken over flest tacklinger er ’Nør’ kun overgået af Crystal Palaces venstreback Tyrick Mitchell, der har været involveret i 60 tacklinger, hvilket er to mere end danskerens 58, men da Brentford har spillet en kamp færre end Crystal Palace, vil danskeren formentlig føre statistikken, når kampene bliver udlignet.

Desuden har Tyrick Mitchell med undtagelse af otte minutter spillet fuld tid i samtlige Crystal Palaces 20 kampe, og dermed har han spillet hele 204 minutter mere end Christian Nørgaard.

Også i statistikken over flest frispark begået ligger Christian Nørgaard højt. Her er han kun overgået af Watfords nigerianske offensivspiller Emmanuel Dennis, der begået 38 frispark mod Nørgaards 37.

De 37 frispark har i alt kostet Christian Nørgaard fem gule kort, og det er bare ét gult kort fra de seks gule kort, som i skrivende stund er rekorden, som indehaves af hele seks spillere. Til gengæld er det endnu ikke blevet til nogen røde kort for Nørgaard, og det høster han roser for fra sin landsmand og manager.

Læs også: Knæ i baghovedet – her slipper Christian Nørgaard billigt

– Vi ved, at Christian er ret god til at få de her gule kort, men indtil videre har han også været god til ikke at få sit andet gule kort. At have disciplin er meget vigtigt, for han spiller på midten af banen, han vinder flest tacklinger i Premier League, og han kommer i mange 50-50-dueller, så det er let at få et andet gult kort. Man er nødt til at forblive ekstremt disciplineret og træffe fantastiske beslutninger, og der er han spot on, lyder roserne fra Thomas Frank.

Efter fem sæsoner i Brøndby IF skiftede Christian Nørgaard i 2018 til italienske Fiorentina. Efter et år i Italien skiftede han videre til Brentford, og som en af de første ting i 2022 skrev han under på en kontraktforlængelse med London-klubben, så han nu er at finde i Brentford til minimum 2025.

Læs også: Kampafgørende dansker sikrede Brentford vital sejr

Midtbanespilleren er også blevet en mere eller mindre fast bestanddel i Kasper Hjulmands landsholdstrup, hvor han foruden åbningskampen mod Finland spillede samtlige kampe ved sommerens EM. I alt er det blevet til 14 A-landskampe for Christian Nørgaard.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P