Hjulmand: Christian Eriksen har niveau til at begå sig på alle hold!
Ifølge den danske landstræner, Kasper Hjulmand, ligger landevejen åben for Christian Eriksen, hvis han genfinder sit vanlige niveau. Så vil alle klubber i verden kunne bruge midtbanekreatøren.
Den danske talisman Christian Eriksen har igen givet lyd fra sig efter sommerens forfærdelige omstændigheder, og nu er det videre kommet frem, at han drømmer om at komme med til VM i Qatar.
Det fortæller han i et interview med DR, og i forbindelse med TV-avisen bliver Kasper Hjulmand spurgt, om der er chancer for en tilbagevenden til topfodbold og landsholdet for den klubløse Eriksen.
Læs også:
Christian Eriksen giver lyd fra sig: Tak til alle for støtten!
Eriksen slår fast: Jeg vil spille fodbold og til VM i Qatar
– I det øjeblik han spiller og kommer tilbage på det niveau, som vi ved, Christian har, så kan han spille på alle hold i verden – også det danske landshold, understreger Kasper Hjulmand.
– Han skal spille fodbold. Hvis han gør det, har jeg svært ved at tro, han ikke kan nå det niveau, han havde før, fortæller Kasper Hjulmand, der ser meget frem til at Eriksen igen er tilbage i kampform.
Læs også:
INDBLIK: Kasper Hjulmand – Den prisvindende, karismatiske og rolige landstræner