Også PSG er ramt – Fire spillere smittet med Covid-19
Den franske storklub Paris Saint-Germain er ligesom flere andre europæiske storklubber løbet ind i en slem omgang corona-smitte, og i alt er fem personer i klubben smittet.
Den har været gal i flere engelske klubber, og også FC Barcelona er hårdt ramt. Nu melder Paris Saint-Germain sig ind blandt de klubber, der oplever et stigende smittetal.
Den franske hovedstadsklub bekræfter lørdag, at fire unavngivne spillere samt en person fra staben er smittet med covid-19.
Læs også: PSG-spiller skifter på en lejeaftale til Real Sociedad
PSG har været på juleferie siden 1-1-kampen mod Lorient den 22. december, men på mandag skal de atter i aktion, når de skal på besøg i Vannes fra den fjerdebedste række i fjerde runde af den franske pokalturnering. Herefter venter et opgør mod Lyon næste søndag.