Lukaku giver hint om fremtiden: Jeg håber at vende tilbage
Torsdag kom det ud, at Romelu Lukaku ikke er tilfreds med situationen i Chelsea. Samme aften fortæller belgieren, at der er en helt speciel klub, som han gerne vil tilbage til en dag.
Torsdag aften kom det ud, at den belgiske angriber Romelu Lukaku ikke er tilfreds med situationen i sin engelske klub, Chelsea. Det kunne transferjournalisten Fabrizio Romano fortælle på de sociale medier. Senere samme aften fortæller Romano ydermere til sine følgere, at Chelsea-angriberen har et ønske om at spille for en anden klub.
Læs også: Chok i Chelsea: Lukaku utilfreds
Lukaku har nemlig en drøm om, at vende tilbage til den klub, som han forlod denne sommer til fordel for Chelsea.
– Det er det rigtige tidspunkt at fortælle om mine følelser. Jeg har altid sagt, at jeg bevarer Inter i mit hjerte. Jeg ved, at jeg en dag vil vende tilbage til Inter, jeg håber det virkelig. Jeg er forelsket i Italien, og det her er det rigtige tidspunkt til at fortælle og lade folk forstå, hvordan det hele egentlig skete, siger Romelu Lukaku ifølge Fabrizio Romano.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
Det som Lukaku taler om, er den måde, som han forlod det italienske til fordel for det engelske denne sommer. Et forløb, som belgieren i dag fortryder skete på den måde, som det gjorde.
– Jeg tror, at alt det der skete denne sommer, skulle være sket på en anden måde, end det gjorde. Den måde jeg forlod Inter, den måde jeg forlod klubben, og hvordan jeg kommunikerede til Inter-fansene. Det er noget, som går mig på, fordi det var ikke den rigtige timing, siger den belgiske angriber.
Romelu Lukaku nåede i sin tid i Inter at spille 95 kampe, hvor det blev til 64 mål og 21 assist.