Mæhle ude med skade – misser Serie A
Jaokim Mæhle misser Atalantas kamp tirsdag aften mod Genoa på udebane. Den danske landsholdsspiller har brækket et led i en tå.
Den danske landsholdsspiller har fået et brud på en tå i sin fod efter Atalantas seneste Serie A-kamp mod AS Roma.
Dermed er den lynhurtige og målfarlige back ikke med i Atalantas trup, når de tirsdag aften skal møde Genoa på udebane.
Det er Goal.it, der beskriver danskerens skade. Mediet melder dog ikke noget om, hvor længe Mæhle forventes at være ude.
Joakim Mæhle har ellers været med i 15 Serie A-kampe i år som fast mand, og danskeren og Atalanta kæmper indædt for at holde sig i top fire i Serie A og dermed også kvalificere sig til næste års Champions League.
Læs også: Mæhle nomineret til årets mandlige spiller: Det er gået stærkt