Premier League

Liverpool-stjerne: Everton prøvede at hente mig

Den nuværende Liverpool-stjerne Andrew Robertson var ikke langt fra at ende hos byrivalerne fra Everton.

Andrew Robertson var tæt på at ende i Everton i stedet for Liverpool.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

Andrew Robertson er utvivlsomt en af de bedste i verden på sin position.

Venstrebacken skiftede til Liverpool i 2017, og er siden blevet lidt af en fanfavorit i den engelske storklub.

Robertsons karriere kunne dog have set meget anderledes ud, da han tidligere i karrieren var tæt på at ende hos Everton i stedet.

Evertons interesse i Robertson opstod i januar 2014, da Robertson stadig spillede for Dundee United. Everton mistede den tidligere FCK-spiller Bryan Oviedo til en sæsonødelæggende skade, hvilket fik Evertons daværende manager Roberto Martinez til at kigge nærmere på Robertson

 – Jeg kan huske, at Everton prøvede at købe mig i januar. Men jeg elskede mit år i Dundee, og jeg havde ikke lyst til at forlade dem.

– Roberto Martinez kom herop og så mig spille, og planen var, at de ville udlåne mig tilbage til Dundee. Men jeg vidste, at der ville være interesse om sommeren, men jeg vidste ikke, hvor alvorlig den ville være, siger Robertson.

Robertson kom dog aldrig til Everton, men tog i stedet til Hull den efterfølgende sommer. Tre år senere skiftede han til Liverpool, og resten er efterhånden historie for den 27-årige venstreback, der har kontrakt med Liverpool til sommeren 2026.

Læs også: Liverpool overkom Newcastles chokstart

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P