Ny Champions League-lodtrækning: Se resultatet her
Der er nu blevet trukket lod til Champions Leagues 1/8-finaler to gange på samme dag, og denne gang skulle den altså være god nok.
Dagens anden Champions League-lodtrækning er nu veloverstået, og denne gang satser vi på, at udfaldet af lodtrækningen er endegyldigt.
Læs også: Champions League-lodtrækning skal tages om
Manchester United var ikke med i bowlen da Atletico Madrid skulle have trukket en modstander første gang, men nu trak de hinanden i anden omgang.
Messi og PSG møder Real Madrid i stedet for Manchester United, hvor Sergio Ramos, hvis han kan blive sine skader kvit, møder sin tidligere klub.
Det er som bekendt en gruppevinder mod en andenplads fra en anden gruppe, når playoff-kampene i Champions League skal findes.
To klubber fra samme land kan ikke trække hinanden, og gruppevinderne spiller den første kamp på udebane.
Gruppevindere:
Manchester City
Liverpool
Ajax
Real Madrid
Bayern München
Manchester United
LOSC Lille
Juventus
Andenpladser:
PSG
Atletico Madrid
Sporting CP
Inter
Benfica
Villarreal
Salzburg
Chelsea
Kampene:
Salzburg – Bayern München
Sporting CP – Manchester City
Benfica – Ajax
Chelsea – LOSC Lille
Atletico Madrid – Manchester United
Villarreal – Juventus
Inter – Liverpool
PSG – Real Madrid
Klubberne møder hinanden over to opgør, og de første opgør bliver spillet 15. og 16. februar samt den 22. og 23. februar. Returopgørene bliver spillet i begyndelsen af marts.
Da dette var dagens anden Champions League-lodtrækning, får du her muligheden for at læse udfaldet af den første, der senere blev gjort om.
Læs også: Conference League-lodtrækning: Dansk klub møder Schmeichel og Leicester