Tuchel hylder maskinen Jorginho: Har ofret sig i en lang periode Jorginho scorede på to straffespark lørdag i kampen mod Leeds. Foto: Ritzau Scanpix/ REUTERS/ David Klein
Premier League

Tuchel hylder maskinen Jorginho: Har ofret sig i en lang periode

Chelsea manager, Thomas Tuchel, har de store roser fremme dagen efter holdets 3-2 sejr mod Leeds. Manageren hylder sin midtbaneprofil Jorginho.

Jorginho scorede på to straffespark lørdag i kampen mod Leeds. Foto: Ritzau Scanpix/ REUTERS/ David Klein

Det har været et langt år for Jorginho.

Det italienske midtbanespiller vandt Champions League med Chelsea i foråret, efter en turbulent sæson med blandt andet en trænerfyring, og han har siden også vundet Europamesterskabet i fodbold samt den europæiske Super Cup.

Efter lørdagens 3-2 sejr mod Leeds, hvor Jorginho igen tegnede sig for ikke blot en men to sikre straffesparksscoringer, roser klubbens tyske manager nu sin midtbaneprofil til engelske BBC.

– Jorginho har faktisk ofret sig selv i mange uger. Han spillede Champions League med os, EM med Italien og derefter alle VM-kvalifikationskampene for Italien. Der var ikke kun en fysisk anstrengelse for ham, men det har også været mentalt meget, meget krævende, forklarede Chelsea-manager Thomas Tuchel efter lørdagens kamp på Stamford Bridge.

– Han havde ingen opstartstræning og startede med Super Cup-kampen, så jeg vidste, at vi ville nå frem til et tidspunkt i sæsonen, hvor han ville mærke sin krop og ikke være helt i form.

Et kig på de kampe, Jorginho har spillet i 2021, viser, at han har været i aktion i 61 fodboldkampe for henholdsvis Chelsea og det italienske landshold.

- Jorginho er Jorginho, og han er selv fuldt ud klar over situationen. Han ofrer sig selv og yder sit allerbedste hver eneste dag. Det er den perfekte attitude, og det er en stor belønning for ham i dag, for det er ikke let at score to straffe i én kamp, lyder det fra Tuchel til BBC.

Læs også: Straffesparks-show: Chelsea stjæler tre point dybt inde i overtiden

Mest læste

Notifications

Notifikationer