Hedlund bad om straffespark – Dalsgaard siger nej!
Med 1-2 på måltavlen efter 88 minutter væltede Simon Hedlund i ulvenes felt. Henrik Dalsgaard mener ikke selv, han gjorde noget ureglementeret.

Henrik Dalsgaard og Simon Hedlund endte i en nærkamp med få minutter tilbage på uret i aftenens pokalkamp. Svenskeren appelerede for straffe, men hans danske modstykke er lodret uenig.
– Nej, overhovedet ikke. Det kan jeg sige helt 100 procent. Det synes jeg på ingen måde, at der er. Jeg rører ham selvfølgelig, men det er jo herrefodbold, så her må vi godt røre hinanden, sagde Dalsgaard og fortsatte.
– Vi giver dem to mål, hvor det er fuldstændig håbløst dækket op af os. Det er håbløst, at vi lukker dem ind i kampen med to så lette indlæg. Det må aldrig ske, at det bliver så spændende, men nu er vi videre, afslutter Henrik Dalsgaard til DR2.
Selvom Brøndby hentede en 2-1 sejr, var det ikke nok. Midtjylland spiller sig videre til semifinalerne med samlet 3-2.
Døm selv, om der skulle have været straffespark i videoen i toppen af artiklen.













