DAGENS OVERBLIK: FCM brød dårlig BIF-stime, Rangnick med debutsejr og Harder i FA Cup-triumf
På campo.dk får du hver morgen overblikket over døgnets vigtigste begivenheder og nyheder.
FC Midtjylland fik brudt dårlig Brøndby-stime i Sydbank Pokalen
Ralf Rangnick fik en sejr i sin debut som Man United-manager
Pernille Harder og Chelsea vandt den engelske FA Cup over rivaler
Tyske Freiburg scorede imponerende seks mål på under en halvleg
Schmeichel skal undersøges for håndskade efter sammenstød
Verona leverer største comeback i Serie A siden 2011 mod Venezia
_____________________________________________
FC Midtjylland var mest effektive i 2-0 sejr over Brøndby
I en underholdende kamp på Brøndby Stadion mødtes Brøndby IF og FC Midtjyllands i den første af to kvartfinalekampe i Sydbank Pokalen.
Her var det FCM, der viste sig som det mest skarpe hold, da de vandt en chancerigt opgør på Vestegnen med 0-2.
LÆS: Internationalt snit da FC Midtjylland vandt 2-0 over Brøndby
………………………………………………………………………………..
Man United sikrede Rangnick sejr i tyskerens managerdebut
Hjemme på Old Trafford mødte Manchester United søndag eftermiddag Crystal Palace i Ralf Rangnicks første kamp som ny manager for The Red Devils.
Den til tider udskældte brasilianer Fred sikrede Rangnick en drømmestart i managersædet hos United, da han scorede et flot mål små 15 minutter før tid.
LÆS: Debuterende United-træner sejrede smalt over Crystal Palace
………………………………………………………………………………..
Harder og Chelsea vandt overbevisende FA Cup-finalen mod Arsenal
Søndag stod den på FA Cup-finale på Wembley Stadium, da de to London-rivaler Chelsea og Arsenal mødte hinanden i kvindernes pokalturnering.
Her vandt The Blues stensikkert over The Gunners med imponerede 3-0 i en kamp, hvor Pernille Harder kom på banen i anden halvleg.
LÆS: Harder og Chelsea vinder FA Cup
………………………………………………………………………………..
Freiburg knuste Mönchengladbach på udebane med 6-0 på en halvleg
På udebane mødte SC Freiburg søndag Borussia Mönchengladbach i Budnesligaen i en kamp, der var afgjort, inden den overhovedet nåede at begynde.
På vanvittige 37 minutter havde Freiburg bragt sig foran 6-0 i første halvleg, hvilket også blev kampens slutresultat.
LÆS: Vanvittige Freiburg scorede 6 mål på en halvleg
………………………………………………………………………………..
Verona leverede det største comeback i Serie A i 10 år mod Venezia
Hellas Verona lavede et sensationelt comeback i Serie A-kampen imod Venezia søndag på udebane. Hjemmebaneholdet fik ellers en god start og var foran med 3-0 til pause.
Verona leverede dog et surrealistisk comeback i anden halvleg, hvor de scorede hele fire mål og vandt kampen. Det er første gang siden 2011, at et Serie A-mandskab formår det.
LÆS: Hellas Verona leverede det største comeback i Serie A i 10 år!
………………………………………………………………………………..
Schmeichel skal undersøges for en mulig skade i hånden efter nederlag
Leicester City tabte søndag aften til Aston Villa på udebane med 2-1. Her blev Kasper Schmeichel skadet i forbindelse med en VAR-situation i første halvleg.
– Han smadrede virkelig min hånd, og min tommeltot er helt følelsesløs lige nu. Så vi må vente og se, hvad røntgenbillender siger, fortalte Kasper Schmeichel efter kampen.
LÆS: Schmeichel skal undersøges efter sammenstød
_____________________________________________
Det skal du være OBS på i dag!
Mandag er der igen Premier League på programmet, når Goodison Park byder på en kamp i mellem Everton og Arsenal i Premier Leagues 15. spillerunde.
Derudover er der også spansk fodbold på menuen, når Getafe på hjemmebane møder Athletic Bilbao i 16. spillerunde af LaLiga.
Ligeledes byder den italienske Serie A på to kampe, når først Empoli tager imod Jens Stryger og Udinese på hjemmebane, mens Cagliari senere på aftenen møder Torino.
Ellers er det værd at holde øje med nyhederne i løbet af dagen, hvor vi vil følge op på mange af de store historier fra aftenens opgør og samtidig klæde dig på til dagens kampe.