3F Superligaen

Niels F. efter FCM-nederlag: Kampen ændrede sig ved deres andet mål

Brøndby IF's cheftræner, Niels Frederiksen, erkender efter nederlaget til FC Midtjylland i Sydbank Pokalen, at niveauet ikke var godt nok.

Niels Frederiksen var bundærlig efter Brøndby IF's nederlag til FC Midtjylland søndag eftermiddag. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix.

Brøndby IF tabte den første af to kvartfinaleopgør imod FC Midtjylland, da midtjyderne vandt med 0-2 på Brøndby Stadion søndag eftermiddag.

Læs også: Internationalt snit da FC Midtjylland vandt 2-0 over Brøndby

Midtjylland kom foran midt i første halvleg og scorede mål nummer to efter lidt over en times spil. Her var især FCM’s andet mål svær at rejse sig fra, fortæller Brøndbys cheftræner, Niels Frederiksen, til campo.dk efter kampen.

– Kampen ændrer sig ved deres andet mål. De kan forsvare sig dybere og afvente lidt mere, og her formår vi heller ikke rigtigt at true dem

– Det er lidt en skam, og folkene fra bænken får heller ikke rigtig ændret kampbilledet, som vi havde håbet.

Læs også: SønderjyskE vandt 1-0 på dommedagsdrøn mod Hvidovre, der spillede bedst

Brøndby-træneren havde dog også store roser efter kampen til hans sidste skanse i målet.

– Vi er for dårlige på bolden i dag, og i første halvleg kan vi takke Mads for, at vi ikke er bagud med mere, da vi går til pause. Han står en klassekamp og holder os i den grad inde i opgøret.

– Vores kvalitet i flere facetter af spillet er generelt for lav, og står ikke målt med det vi ellers har vist de seneste uger, siger Niels Frederiksen.

Næste kamp mellem Brøndby IF og FC Midtjylland i det andet og afgørende opgør om en semifinaleplads i Sydbank Pokalen er søndag den 12. december, hvor klubben fra Vestegnen skal til MCH Arena i Herning.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P