Rangnicks første pressemøde: Ikke tid til at snakke nye spillere
Ralf Rangnick benyttede sit første pressemøde som Manchester United-manager til at rose sin nuværende trup, som han anser for at være meget bred.
Ralf Rangnick har netop afholdt sit første pressemøde som Manchester United-manager. Her var et af temaerne det forstående transfervindue, der åbner til januar.
Her udtalte Ralf Rangnick, at man endnu ikke har diskuteret, om hvorvidt der skal nye forstærkninger til klubben her og nu.
Læs også: INDBLIK: Hvem er Manchester Uniteds nye manager?
– Det er ikke tid til at snakke om nye spillere. Nu er det tid til at lære spillerne og holdet at kende i detaljer. Truppen er helt sikkert ikke for smal. Vi har nok spillere, indleder Rangnick, der dog ikke vil udelukke januarindkøb.
– Måske bliver der til jul eller efter jul tid til at snakke om spillertilgange, men min erfaring er, at vinteren ikke er optimal i forhold til bæredygtige transfers.
– Med den kvalitet af spillere vi har, ville det i teorien kun give mening, hvis vi virkelig får spillere, der næsten kan garantere at højne niveauet.
Under pressemødet afslørede Ralf Rangnick desuden, at Chelsea kontaktede ham.
– Da Chelsea kontaktede mig i februar snakkede de kun om muligheden for at blive midlertidig manager i fire måneder. Her er det seks og en halv måned, og som du ved, er vi blevet enige om en to års rolle som rådgiver, sagde Rangnick endvidere.
Læs også: United-stjerne: Var virkelig sur på Carrick
Ralf Rangnick får debut på sidelinjen på søndag, når Crystal Palace gæster Old Trafford.