Premier League

Michael Carrick er færdig i Manchester United

Efter 3-2 sejren mod Arsenal meddeler Manchester United, at Michael Carrick har valgt at forlade klubben.

Manchester United har haft den tidligere midtbanespiller ved roret i tre kampe. Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester Uniteds konstituerede træner Michael Carrick har valgt at forlade klubben med øjeblikkelig virkning. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Manchester Uniteds anfører Harry Maguire fortalte efter kampen mod Arsenal, at holdet ikke engang var bekendt med Carricks beslutning.

Michael Carrick fortæller selv til klubbens hjemmeside, at tiden i klubben altid vil være det absolutte toppunkt i karrieren for ham. Både som spiller og træner.

– Min tid i denne fantastiske klub vil altid være højdepunket i min karriere. Da jeg skrev under for mere end 15 år siden have jeg ikke i min vildeste fantasi drømt om, alle de trofæer vi har vundet. Jeg vil heller aldrig glemme de fantastiske minder, både som spiller og træner, siger Carrick og fortsætter.

– Efter lang tids overvejelser har jeg dog besluttet, at det er rette tidspunkt at forlade klubben på. Jeg vil gerne sige tak til spillerne og holdet bag spillerne. Arbejdet med sådan en fantastisk gruppe af folk har været en fornøjelse og jeg har skabt langvarige venskaber, slutter den nu forhenværende United-manager til klubbens hjemmeside.

Efter to sejre og en enkelt uafgjort efterlader han ‘Red Devils’ på et godt sted. Ralf Rangnick overtager fredag morgen Manchester United-holdet.

Første kamp med tyskeren i spidsen bliver søndag, hvor Crystal Palace gæster Old Trafford.

Læs også: 800-måls jubilaren Ronaldo sender Arsenal hjem med nederlag

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P