Ajax-rekordholder jagter topscorertitel, men har et problem: Lewandowski
Sebastien Haller jagter topscorertitlen i Champions League, men medgiver, at han har et enkelt problem ved navn Robert Lewandowski.
Ivorianske Sebastien Haller har gang i en imponerende Champions League-kampagne, hvor han lige nu topper topscorerlisten med ni mål i fem kampe sammen med Robert Lewandowski.
Hertil aften scorede Haller to mål efter at være blevet indskiftet i stedet for danske Mohamed Daramy og slog dermed to Champions League-rekorder. Nu er den ivorianske angriber den første Ajax-spiller i historien til at have scoret i samtlige af de første fem kampe i gruppespillet. Derudover tog han også rekorden som den første spiller nogensinde til at score ni mål i sine første fem kampe i turneringen.
Nu jagter han derfor topscorertitlen, men erkender at have et enkelt problem – nemlig Robert Lewandowski.
– Ja, det er et stort problem, for han stopper jo bare ikke med at score mål, sagde Haller således efter kampen med et grin.
Læs også: Indskiftede Haller slog CL-rekorder på stribe i Istanbul