3F Superligaen

Mestrene lyste op i det mørke Jylland

En mørk søndag aften i Herning blev det endegyldige vendepunkt for Niels Frederiksen og Brøndby IF, og nu er det...

Brøndbys Mikael Uhre jubler over sejren i 3F Superligakampen mellem FC Midtjylland og Brøndby IF på MCH Arena, søndag den 21. november 2021.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

En mørk søndag aften i Herning blev det endegyldige vendepunkt for Niels Frederiksen og Brøndby IF, og nu er det helt klart:

Brøndby er definitivt tilbage i kampen om mesterskabsspillet efter en lang og sej kamp i efteråret, hvor Danmarksmestrene har knoklet med at finde spillet, målene og kynismen.

Ikke det hele på samme tid nødvendigvis. Men løbende har de blå/gule fra Vestegnen manglet det sidste overskud og format over alle 90 minutter, og jeg har adskillige gange set Brøndby begynde en kamp helt elendigt, for i løbet af de 90 minutter at sadle om, og så alligevel hente point eller sejr. Og også med omvendt fortegn, har Brøndby gjort sig bemærket, når en føring er endt med pointtab.

For spillere, der af sejr i en rendyrket performancekultur, er der næppe noget meget mere frustrerende, end når der faktisk er mange ting, der fungerer godt, og når det så alligevel ender med pointtab og skuffelse.

Derfor mener jeg, vi bør rose Niels Frederiksen og hele hans trænerstab for at arbejde med holdet, spillet og træffe vigtige og hurtige beslutninger undervejs. Undervejs i kampe og undervejs i sæsonen.

De store profiler er tilbage
Det har slet ikke været optimalt at ”miste” sin anfører i transfervinduet, som så alligevel ikke blev solgt, og som derefter har skullet finde tilbage til formen og rollen på holdet. Jeg må bare sige, at Andreas Maxsø er en klasseforsvarsspiller og en fantastisk lederskikkelse, der løfter sit hold.

Brøndby har haft en skade på målmandsposten, hvor de i øvrigt har integreret et af deres egne helt store talenter, mens det stod på Champions League kvalifikation og dusinvis af kampe hver måned.

Det kostede også nogle fejl, men klubben og trænerstaben har holdt fast i en klar strategi med fokus på udvikling og afstemning mellem det sportslige og det finansielle.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Slutteligt – selvom han har døjet med seriøse ankelproblemer – har Mikael Uhre igen vist, at han er Superligaens bedste angriber. Målt på hvad? Målt på mål! Uhre er en fantastisk afslutter, og jeg glemmer ikke det mål, han scorede på Aarhus Stadion i mesterskabssæsonen, hvor alle fokuserede på Sebastian Hausners (AGF, red.) store fejl i forsvaret, i stedet for at hylde det hidsige og opportunistiske løb Mikael Uhre lavede, som sørgede for, at Brøndby kunne blive mestre.

Mikael Uhre spiller ikke i Brøndby efter nytår. Det tror jeg ikke på.

Søndag aften leverede han igen varen for Niels Frederiksens mandskab, der med sejren på MCH Arena har spillet sig tilbage i mesterskabskampen med kun syv point op til FC Midtjylland.

Og det er endnu mere imponerende, end det var skuffende i starten af sæsonen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P