Dansk Fodbold

Irriteret Hjulmand: Jeg forstår ikke spørgsmålet

Kasper Hjulmand køber ikke præmissen, at der ikke er noget at spille for mod Skotland.

Hjulmand
Kasper Hjulmand og resten af landsholdet er topmotiveret inden kampen mod Skotland. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark har for længst sikret sig VM-deltagelse i Qatar til næste år, og derfor kunne en nærliggende tanke være, at aftenens landskamp mod Skotland er ligegyldig set med danske øjne.

Den slags gider landstræner Kasper Hjulmand dog ikke at høre tale om. Overhovedet. Det fortalte han nemlig til pressemødet forud for kampen ifølge B.T., da en journalist stillede spørgsmålet, om Danmarks sidste landskamp i 2021 ikke skulle betyde det store.

– Jeg forstår ikke spørgsmålet. Vi spiller en landskamp. Det er en VM-kvalifikation på et fyldt stadion i Skotland for det danske landshold. Behøver jeg at sige mere? Er det motivation? Er det motivation?, skulle det angiveligt have lydt fra en irriteret Hjulmand, der fortsatte:

– Kom nu. Vi er klar til at køre. Det er rigelig motivation, at det er en dansk landskamp med et fyldt stadion. Vi vil give alt, hver eneste gang vi spiller. Det er vores motivation i sig selv.

Læs også: Hjulmand udtager Championship-dansker

Kampen mellem Skotland og Danmark starter mandag aften klokken 20:45 og kan følges på Kanal 5 og discovery+ med optakt allerede fra klokken 17:45.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P