International Fodbold

Norge fik troen tilbage: Vi har alt i egne hænder

Norges Stefan Strandberg øjner nyt håb om VM-deltagelse efter hollandsk pointtab lørdag.

Norges landshold er pisket til sejr, når de på tirsdag møder Holland på hjemmebane. Foto: Fredrik Varfjell/Reuters/Ritzau Scanpix

I timerne efter den skuffende nedtur i 0-0 kampen mod Letland, var VM-skæbnen ikke længere i nordmændenes hænder. Holland var foran mod Montenegro med 0-2, og det lignede en afgjort kamp.

Montenegro ville det dog anderledes, og med mindre end ti minutter tilbage af den ordinære spilletid, fik Montenegro banket to kasser ind til det endelige resultat 2-2.

Med pointtabet til Holland, fik Norge nu serveret skæbnen i egne hænder igen. De kan selv afgøre det.

– Det var virkeligt dejligt. Det gav os ekstra energi. Ståle (Solbakken, red.) bankede på min dør, og så fik jeg beskeden om comebacket til Montenegro. Det gør, at vi har alt i egne hænder igen. Vi kan være én kamp fra VM, siger Norges 31-årige forsvarsspiller Stefan Strandberg til norske VG.

Stefan Strandberg fortællere videre, at det kræver en noget nær perfekt kamp, hvis Norge på hjemmebane skal slå Holland tirsdag.

– Men hvis vi spiller en perfekt kamp, så har jeg stor tiltro til, at vi kan gå derfra med en sejer. Og Holland varierer meget i deres præstationer, siger han.

Norge er pisket til sejr, hvis de vil ende som etter i VM-kvalifikationens gruppe G, da Holland forud for tirsdagens afgørende kamp er foran med to point i den samlede stilling.

Udover Norge og Holland, kan også Tyrkiet nå at vinde gruppen. De møder Montenegro på udebane i deres sidste kamp.

Læs også: DET FULDE VM-KVAL OVERBLIK: Se hvad der er på spil før sidste runde!

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P