Dansk Fodbold

Simon Kjær: Har aldrig trivedes bedre

Simon Kjær fortsætter i en alder af 32 år med at imponere på banen, både på landsholdet og i A.C. Milan. En af årsagerne er, ifølge ham selv, at han trives bedre end nogensinde før med sine trænere.

Simon Kjær roser Kasper Hjulmand og Stefano Pioli. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der har gennem årene været mange forskellige typer af trænere i fodboldens verden, og sådan er det stadig. Det gælder både på det taktiske og det personlige plan.

Simon Kjær er dog af den klare overbevisning, at hans nuværende trænere på det danske landshold og på klubholdet A.C. Milan, Kasper Hjulmand og Stefano Pioli, er det rigtige match for ham, og han trives bedre med sine nuværende trænere end nogensinde før. Samtidig mener han, at der er mange ligheder mellem de to trænere. Det fortæller han i et interview til TV 2 Sport.

– Rigtig mange. Og det er også med de trænere, jeg har trivedes bedst. Det er folk, jeg kan diskutere fodbold med. De ved, at hvis de giver mig deres tillid, så har de også 100 procent min tillid. Det er to fantastiske trænere, som indeholder så meget, både fodboldmæssigt og menneskeligt, som er inspirerende, siger han til TV 2 Sport.

Simon Kjær fortællere videre til TV 2 Sport, at han stoler så meget på sine trænere, at de kunne få ham til at løbe gennem en væg, hvis de bad ham om det.

Det danske landshold spiller fredag aften klokken 20.45 hjemme mod Færøerne. Her har Simon Kjær og Kasper Hjulmand mulighed for at fortsætte den imponerende stime sammen med resten af landsholdet, der lige nu har vundet otte ud af otte kampe, og stadig har til gode at indkassere et mål.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P