International Fodbold

Spansk favoritsejr efter tyndt straffe mod Grækenland

Torsdag aften vandt det spanske landshold på udebane mod Grækenland, og Luis Enrique og Spanien kan nu nøjes med uafgjort i sidste kamp mod Sverige.

Luis Enrique og Spanien strøg på førstepladsen torsdag aften. Foto: Ritzau Scanpix

Det var nu langt fra overbevisende, da Spanien levede op til favoritværdigheden og vandt med 1-0 mod Grækenland på udebane, men ikke desto mindre tager sydeuropæerne tre point med hjem i landsholdslejren, inden sidste kamp spilles på søndag.

I VM-kvalifikationens Gruppe B snublede Sverige tidligere på aftenen på udebane mod Georgien, og dermed vidste Spanien, inden de gik på banen, at de nu selv kan afgøre, om de skal kvalificere sig direkte til VM.

Spaniens Pablo Sarabia scorede efter 25 minutter til 1-0 på et tyndt fløjtet straffespark, som VAR ikke underkendte, og resten af kampen blev ikke nogen skøn fodboldkamp. Primært fordi Grækenland ikke havde evnerne til for alvor at true ‘La Roja’, der havde bolden i 69% af tiden.

Spanien stillede op med anfører Sergio Busquets på bænken fra start, men den spanske overlegenhed blev ikke markant mindre af den årsag.

Søndag gælder det så den afgørende kamp mod Sverige på Estadio de La Cartuja i Sevilla, og Spanien fører Gruppe B med et point over Sverige.

Læs også: Tyskland og Kroatien vandt med tenniscifre

I Gruppe A spillede Irland og Portugal 0-0 i en kamp, hvor Pepe fik rødt kort. Portugal fører stadig Gruppe A foran Serbien, som de netop spiller mod søndag.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P