Randers FC forlænger med endnu en spiller
Frederik Lauenborg har forlænget sin kontrakt med Randers FC til 2025.
For få dage siden kunne Randers oplyse, at man havde forlænget kontrakten med Alhaji Kamara. Nu har den kronjyske superligaklub så endnu engang valgt at forlænge med en anden profil – og denne gang er det 24-årige Frederik Lauenborg, der har forlænget sin kontrakt med klubben til 2025. Det oplyser Randers FC på sin hjemmeside.
– Frederik har udviklet sig fra at være et talent til at være en etableret Superliga-spiller, og vi så senest hans betydning for holdet i søndags mod AaB, hvor han tog ansvar og var med til at få vendt kampen rundt. Han er et godt eksempel på, hvad vi kalder Randers FC-DNA. Han har stor betydning både på og uden for banen og er et godt forbillede for de unge mennesker, der kommer op igennem vores talentrækker, siger sportslig og kommerciel direktør Søren Pedersen til klubbens hjemmeside.
Læs også: Stephen Odey om fremtid: Har ikke hørt fra Brøndby og AGF
Midtbanespilleren står noteret for 126 kampe i den lyseblå Randers-trøje, hvor han desuden står noteret for to scoringer og seks assists.