Premier League

Tottenham-træner efter United-nederlag: Vi er ikke på rette vej

Nuno Espirito Santo var meget skuffet efter Tottenhams hjemmebanenederlag på 3-0 til Manchester United.

Nuno Espirito Santo
Nuno Espirito Santo var en slagen mand, efter Tottenhams nederlag til Manchester United. Foto: Tony Obrien/Reuters/Ritzau Scanpix

Tottenham blev i lørdagens sene Premier League-kamp ydmyget med 3-0 på hjemmebane, da Manchester United kiggede forbi. Dermed ligger London-klubben øjeblikkeligt nummer otte efter ti spillerunder, og selve kampen behager ikke Tottenham-træner Nuno Espirito Santo, som blev ansat op til denne sæson.

– En dårlig præstation. Jeg har ikke så mange ord. Vi spillede ikke godt. United var stærkere end os. Vi lukkede mål ind på dumme måder. Vi mistede bolde og tillod kontraangreb. Vi kunne ikke nedbryde dem. De var godt organiserede, sagde Spurs-chefen efter kampen til Sky Sports og slog én ting fast:

– Vi er ikke på rette vej. Denne sæson er en del af fodbold. Fansene lider, når man ikke præsterer godt. De har vist, at de ikke er glade. Vi fortsætter med at prøve.

Læs også: Solskjær efter tiltrængt sejr: Vi kan ikke gemme os

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P