3F Superligaen

Oprykkerne fra Viborg pulveriserede AaB på udebane i syvmålskamp

Det var i aftenens superligaopgør mellem AaB og Viborg FF svært at skelne mellem oprykker og etableret superligahold. For oprykkerne fra Viborg vandt overlegent og noget overraskende 2-5 over AaB i en underholdende kamp.

Oprykkerne fra Viborg FF skabte overraskelsen, da de på udebane ydmygede AaB med hele 2-5 i mandagens superligaopgør.

Det var også Viborg FF, der lagde bedst fra land, da Jakob Bonde bragte Viborg foran med 0-1 fra 11-meter-pletten efter bare ni minutters spil.

Younes Bakiz gjorde i slutningen af første halvleg skaden værre for AaB, da han driblede på tværs af aalborgensernes passive forsvar og bragte Viborg foran med 0-2. Scoringen blev efterset i VAR, da Viborgs Sebastian Grønning stod i en offsideposition, der kunne genere AaB-keeper, Jacob Rinne. Men tvivlen kom Viborg til gode, da dommer, Michael Tykgaard, lod scoringen stå.

Men 0-2-resultatet fik ikke lov at stå til pausefløjtet, da Louka Prip gav AaB fornyet håb i kampen, da han en anelse tilfældigt stangede bolden ind til pauseresultatet 1-2.

Læs også: Efter superligagennembrud som 29-årig: Fodbold har altid betydet meget, men nu er der noget, som er endnu vigtigere

Viborg slukkede AaB’s drømme om et comeback i anden halvleg, da Justin Lonwijk i 51. minut udbyggede Viborgs føring til 1-3. Clint Leemans kronede sin startdebut for Viborg med et flot langskudsmål til 1-4 efter 69 minutters spil, der mere eller mindre lukkede opgøret.

AaB fik dog pyntet på resultatet, da Milan Makaric kom på tavlen med sin scoring til 2-4, men Viborgs Mads Lauritsen begravede med sin scoring til 2-5 AaB’s drømme om at lave et overraskende comeback.

Læs også: Stuttgart-træner roser Wahid Faghir: Han udstråler målfarlighed

Det er samtidig første gang nogensinde, at AaB lukker fem mål ind på hjemmebane

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P