3F Superligaen

Nordsjælland-træner: Der er ikke noget galt med humøret

FC Nordsjælland er efter nederlaget til Vejle Boldklub nu oppe på syv kampe i streg uden en sejr i Superligaen. Men ifølge træneren, Flemming Pedersen, påvirker det ikke humøret i truppen.

Flemming Pedersen
Flemming Pedersen mener stadig at humøret i truppen er højt, selvom FC Nordsjælland ikke har vundet de sidste syv kampe i Superligaen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix.

Fredag aften tabte FC Nordsjælland med 2-0 til Vejle Boldklub i Superligaen. Det er dermed syvende kamp i træk, at det nordsjællandske mandskab må gå fra banen uden en sejr i den danske liga.

Den præstation, som FC Nordsjælland leverede fredag aften er træneren, Flemming Pedersen, ikke tilfreds med:

– Vores præstation var ikke god nok, primært fordi, at vi lukker et rigtig billigt mål ind. Deres 2-0 mål er direkte på et målspark, så det er faktisk på to standardsituationer. Det første mål, det er jo en tilfældighed på et frispark, som vi nok alle kan se ikke burde være et frispark.

– Men sådan er det, der vil altid være nogle tilfældigheder. Men det vi er mest skuffet over, det er Vejles 2-0 mål, og at vi ikke kan producere mere. Især i anden halvleg, for der har vi jo bolden rigtig, rigtig meget, siger Flemming Pedersen til campo.dk.

Læs også: Peter Sørensen om Vejle-defensiven: Stort set fejlfrit

Hvordan er humøret i truppen?
– Jeg kan kun sige, at der ikke er noget galt med humøret. Jeg har tidligere sagt til medierne, at det gode ved at have med unge spillere at gøre, og specielt de unge spillere, vi har, det er, at de har ikke nogle dårlige erfaringer i baggagen.

– Hvis vi sammenligner med Vejle, de har lidt ældre spillere, der har været med til at rykke ned. Vores har altid været vant til at vinde, som ungdomsspillere i og omkring klubben. De har ikke de dårlige erfaringer.

– Så kan man sige, om det på et tidspunkt kan give bagslag, men det må vi så se med tiden. Men humøret er rigtig højt.

Læs også: Anfører efter første Vejle-sejr: Skulle lige have genopfrisket sejrssangen

Hvordan kommer I ud af det her?
– Jamen ved at være realistiske. Ved at erkende vores udfordringer offensivt og defensivt. Og så lægger arbejdet på træningsbanen. Og vi er også i en periode, hvor vi skal tilvende os nogle tungere og glattere fodboldbaner.

– Og det er ikke noget, der kommer som en overraskelse, for det ved vi altid kommer i oktober måned, og hvis man kigger lidt på oktober måned historisk set – nu ved jeg godt, at vi havde en god oktober måned i sidste sæson – men ellers i overgangsfasen, hvor banerne begynder at blive tungere og glatter, der har vi historisk ikke så gode resultater.

Begynder i at tænke på nedrykningsstregen der nærmer sig, eller er fokus stadig på top seks?
– Jeg vil sige, at fokus er stadig lige nu på bagkant af den her kamp, at vi skal have rettet skuden op. Vi søger endnu mere substans i holdet. Så det er fokus. For hvis det ikke er der, så kan man snakke nok så meget om placeringer og så videre, for så vinder man ikke.

Læs også: 13. gang var lykkens gang: Vejle vinder første kamp i Superligaen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P