3F Superligaen

Peter Sørensen om Vejle-defensiven: Stort set fejlfrit

Vejle Boldklubs træner, Peter Sørensen, var en tilfreds mand efter fredagens sejr over FC Nordsjælland i Superligaen, hvor han især roser sin defensiv.

Peter Sørensen
Peter Sørensen var en en glad mand efter Vejle Boldklubs første sejr i denne sæsons Superliga. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Efter 13 spillerunder lykkedes det endelig for Vejle Boldklub at vinde deres første superligakamp i denne sæson.

Det er noget, som Vejles træner, Peter Sørensen, er tilfreds og glad over:

– Det som jeg synes, der har været værd at hævde og hædre, for os der holder med Vejle, det er, at der har været en meget lang periode, hvor resultaterne har været alt for dårlige, og hvor mange af præstationerne også har været alt for dårlige.

– Men spillerne har alligevel magtet at rejse sig. Har alligevel magtet at gå fra det ene nederlag og den ene nedtur efter hinanden, og stadig gå ud med fornyet håb og tro på, at det her, det kan vi faktisk godt klare. Det er virkelig en stor præstation. Det er fandeme en stor succes, siger Peter Sørensen til campo.dk.

Læs også: Anfører efter første Vejle-sejr: Skulle lige have genopfrisket sejrssangen

Udover sejren var Peter Sørensen også mere end tilfreds med sit forsvars præstation i fredagens kamp efter flere uheldige defensive aktioner i de sidste mange kampe:

Hvordan synes du i leverer defensivt?
– Stort set fejlfrit. Jeg synes måske, at det man traditionelt skal være lidt forsigtige med mod Nordsjælland, det er at komme til at stå for dybt og give dem for meget initiativ, og det synes jeg måske blev en tendens i dele af anden halvleg.

– Men på den anden side så stod vi så solidt og godt, at det var få gange, at Nordsjælland formåede at spille sig igennem til noget, der mindede om en ordentlig chance. Så derfor var det måske okay at gøre det. Vi forsvarede vores mål og vores felt rigtig godt.

Troen på at overleve er vel ikke blevet mindre efter den her kamp?
– Nej, det er den ikke. Der er stadig rigtig mange point at spille om, og vi har haft en meget, meget lang periode, hvor vi har spillet for dårligt og haft et afkast, der har været elendigt.

– Men det kunne jo også være, at der var andre hold, der ramte sådan en negativ periode, og jeg har også sagt, at vi som hold, og også den enkelte spiller, har leveret under standard. Og det synes jeg jo på en måde er godt. For så har vi jo nogle ressourcer, vi kan hente internt.

– Så jeg tænker stadig, at der er alt mulig god grund til at tro, at de fleste bliver bedre, og at vi som hold bliver bedre og mere konkurrencedygtige, og vi derfor også henter flere point.

Læs også: 13. gang var lykkens gang: Vejle vinder første kamp i Superligaen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P