LaLiga

Fati om at bære Messis 10’er i Barcelona: Jeg er rolig

Ansu Fati har overtaget trøje nummer 10 i FC Barcelona, efter Lionel Messi i sommers skiftede væk. Den unge offensivspiller er dog ikke skræmt over at spille med den argentinske verdensstjernes tidligere nummer.

Der er noget over trøje nummer 10. Det er som regel vigtige spillere, der bærer 10’eren. Især i FC Barcelona, hvor Lionel Messi indtil fornylig bar nummeret. Nu er det i stedet den blot 18-årige Ansu Fati, der hiver trøjen med det legendariske nummer over hovedet inden entre på Camp Nou.

Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag

Men det tager Fati ganske roligt, fortæller han på dagens pressemøde ifølge ESPN.

– Det er rigtigt, at trøje nummer 10 er blevet båret af Leo (Messi, red.)og mange spillere, men jeg er rolig. Jeg ved, hvad jeg kan bringe til dette hold. For mig er det ikke et pres. Ingen kommer til at være som Leo, ingen vil være som Puyol (Carles, red.) eller Xavi. Ingen kommer til at gøre det samme, som Leo har gjort. Jeg vil følge min egen rejse. Jeg har stadig ikke gjort noget. Jeg håber, jeg kan få en karriere, som de har haft, siger Ansu Fati og tilføjer:

– Det er en ekstra motivation for mig. Jeg ser ikke på nummeret, men fokuserer på det, jeg kan gøre på banen for at hjælpe holdet.

Læs også: Officielt: Ansu Fati har forlænget med FC Barcelona

Ansu Fati, der fornylig forlængede sin kontrakt med Barcelona, er netop vendt tilbage fra et skadesforløb, der ifølge chefttræner Ronald Koeman gør, han ikke kan deltage i tre kampe om ugen. Derfor fik den unge spanier kun anden halvleg på banen i gårsdagens Champions League-kamp mod Dynamo Kiev. FC Barcelona vandt det opgør med 1-0.

Læs også: Dynamisk Barca-duo sænker Valencia

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P