Ronaldo kroner jubilæum med scoring i vildt United-comeback
Cristiano Ronaldo fejrede sin kamp nummer 300 i Manchester United-trøjen med en vigtig scoring i Uniteds dramatiske comeback mod Joakim Mæhles Atalanta.
Danske Joakim Mæhle var med fra start, da Atalanta gæstede Manchester United på Old Trafford i Champions League-gruppespillet.
Atalanta kom fantastisk fra start og var foran 2-0 ved pausefløjtet mod et lamslået Manchester United-hold.
Den tilbagevendte Marcus Rashford indledte et vildt United-comeback med sin reducering til 1-2 i det 53. minut, og United-kaptajnen Harry Maguire fik senere udlignet i 75. minut til 2-2.
Cristiano Ronaldo spillede sin kamp nummer 300 i United-trøjen, og det valgte portugiseren at fejre på fornemste vis ved at fuldende Uniteds hæsblæsende comeback med sin scoring til 3-2, der også blev kampens slutresultat.
Læs også: Andreas Christensen scorede sit første Chelsea-mål i overbevisende sejr
Young Boys tabte 1-4 til Villarreal i den anden kamp i Gruppe F, som United nu topper.