Champions League

Juve-træner Allegri: De Ligt spiller, Chiellini spares og Dybala er nok klar til weekenden

Juventus FC jagter onsdag aften tredje sejr på stribe i Champions League mod Zenit, hvilket er en slags matchbold for italienerne i gruppe H. Allegri har dog tænkt sig at spare forsvarsgeneralen Chiellini.

Massimiliano Allegri har allerede styr på holdet til onsdagens Champions League kamp. Foto: Ritzau Scanpix /REUTERS /Massimo Pinca

Juventus FC har fået en sløj start i den hjemlige Serie A, men i Champions League kan Allegris mandskab spille sig så godt som videre.

Før onsdagens kamp mod russiske Zenit har Allegri også styr på tropperne. Det slår han fast forud for kampen i Rusland.

– De Ligt har restitueret godt. Chiellini hviles. Så De Ligt, Bonucci, Sandro og Szczesny spiller, og så må vi se med resten. Morata er i fin form, så han kunne være inde i billedet til en startplads.

Allegri blev også spurgt til den argentinske angriber Paulo Dybala, der har været skadet siden kampen mod Sampdoria den 26. september. Her scorede argentineren men måtte forlade banen allerede efter 20 minutters spil.

– Han arbejder godt, men han har ikke trænet med holdet endnu. Han er formentlig klar mod Inter, men det er unødvendigt at snakke om ham. Vi har en kamp i morgen, sagde Allegri tirsdag ifølge Sky Italia.

Du kan downloade campo.dk’s app i App Store og Google Play store – så får du de mest relevante nyheder hver dag!

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P