1 min læsningJens Stage skadet – håber minimum på Derby-deltagelse

F.C. København har en del skader i disse uger, og hovedstadsklubben håber på at kunne råde over midtbanespilleren Jens Stage så hurtigt som muligt. Ifølge hovedpersonen selv kan det allerede blive i denne uge.

1 min læsning
Jens Stage håber at være klar til minimum en af kampene i den kommende uge
FCK's Jens Stage håber at være klar til minimum en af kampene i denne uge. Foto: Liselotte Sabroe/ Ritzau Scanpix

Jens Stage var ikke med i Haderslev søndag aften sammen med resten af FCK-truppen, da de spillede uafgjort 1-1 mod SønderjyskE.

Den arbejdssomme midtbanespiller blev hjemme i København, hvor han har plejet en lårskade, som han dog ikke håber vil holde ham ude af begge ugens kampe – henholdsvis Conference League opgøret torsdag mod græske PAOK og søndagens Derby på udebane mod Brøndby.

– Forhåbentlig er det godt til den store uge, som kommer nu, hvor vi spiller en fantastisk kamp inde i Parken torsdag, og så skal vi en tur til Vestegnen på søndag. Så jeg krydser fingre for, at jeg er klar til torsdag. Og hvis ikke det så håber jeg i hvert fald, at jeg bliver klar til søndag, siger Jens Stage til Discovery +.

Jens Stage måtte altså se søndagens kamp fra sofaen hjemme i København, og det er langt fra at foretrække. Heller ikke for Stages nærmeste.

– Det var skrækkeligt at opleve kampen udefra. Jeg bryder mig ikke om det, og jeg ved, at andre heller ikke kan holde ud at være i rum med mig. Jeg var ked af ikke selv at kunne være med.

F.C. København kan med en sejr mod PAOK spille sig tæt på videre kvalifikation i Conference Leagues gruppe F

Timeline

Notifications

ANNONCE


Notifikationer