3F Superligaen

FCM’s unge ulve åd Rosenborg med 10-1 i Youth League

Førerholdet i Superligaen kan roligt kigge mod talenter, når der skal findes alternativer til førsteholdstruppen. I Youth League besejrede FCM’s talenter Rosenborg med hele 10-1 tirsdag eftermiddag.

Aral Simsir har tidligere været i aktion for FCM's førstehold i pokalturneringen og Superligaen. Tirsdag scorede han tre mål. Foto: fcm.dk

På det gamle Ikast-stadion fik Rosenborg en slem lussing i UEFA’s Youth League. FCM gennembankede ganske enkelt Rosenborg, hvor især 2. halvleg blev ensrettet trafik mod nordmændenes mål.

FC Midtjylland kom foran efter 10 minutter, og i første halvleg fulgte Rosenborg godt med. De fik blandt reduceret til 2-1 midtvejs i første halvleg.

Men resten af kampen var der ganske enkelt klasseforskel.

De unge ulve scorede syv mål i anden halvleg, og de to store målhelte blev Oscar Fraulo og Aral Simsir, som begge tegnede sig for tre mål hver.

Kort efter pausen scorede FCM blandt andet tre mål på blot seks minutter. Av av Rosenborg. FCM vinder samlet 14-3 mod Rosenborg efter en 4-2 sejr i det første opgør.

FC Midtjylland spiller med i Youth League Domestic League, hvor de nu er gået videre. I sidste ende kan de komme til at spille i Champions League deltagernes Youth League, hvor de i så fald skal spille play off mod en af to’erne fra gruppespillet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P