3F Superligaen

Boilesen med anførerbindet: De unge tager stort ansvar

F.C. København tabte søndag aften to point i udebaneopgøret mod SønderjyskE, hvor en dårlig første halvleg samt et brændt straffespark kort før tid gav skår i glæden. I en tid med mange skader, er der dog ros til truppens yngste spillere fra den vikarierende anfører.

Nicolai Boilesen med anførerbindet på armen i Superligaen mod SønderjyskE
FCK-anfører Nicolai Boilesen sender roser til de unge spillere i truppen forud for to vigtige kampe i denne uge. Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Nicolai Boilesen trak søndag aften anførerbindet på overarmen, da F.C. København gæstede SønderjyskE.

Holdets normale anfører, Carlos Zeca, er ude med en korsbåndsskade, og holdet manglede også andre profiler som Jens Stage, Davit Khocholava, Rasmus Falk og Kamil Wilczek søndag aften.

– Vi savner selvfølgelig de dygtige spillere, vi har ude med skader lige nu, men jeg synes, at vi som trup og hold giver alt for at stå sammen, siger Boilesen til fck.dk.

– Vi har nogle unge og meget talentfulde spillere, der virkelig tager et stort ansvar, og giver alt de kan. Det skal vi mere erfarne hjælpe dem med, ligesom vores fans kan vise dem, at vi står bag dem. De unge bliver bedre og bedre, men de skal have al den støtte, vi kan give dem.

Allerede torsdag aften venter der en europæisk aften hjemme i Parken, når græske PAOK kommer på besøg i Conference League, og blot tre dage senere er der Derby mod Brøndby i Superligaen.

– Alle i truppen glæder sig til de kommende kampe, og vi går efter at stå med to sejre, når ugen er omme. Men lige nu er alt fokus på at slå PAOK, hvor vi vil stå stærkt i gruppen med endnu en sejr, slutter Nicolai Boilesen.

FCK har sejre i de to første kampe i Conference League mod Slovan Bratislava og Lincoln. PAOK har også besejret Lincoln men formåede kun at spille uafgjort mod Slovan.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P