3F Superligaen

Uhre: En af de fedeste måder at vinde på

Sidste sæsons topscorer Mikael Uhre scorede målet til 2-2, da Brøndby lavede comeback og tog alle tre point for næsen af Vejle.

Mikael Uhre var hurtigt inde efter bolden, da han udlignede til 2-2. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

Mikael Uhre satte sidste fod på det udlignende mål, da Brøndby vandt efter at have været bagud to gange, og ifølge ham er det en fed følelse.

– Det er en af de fedeste måder du kan vinde på. At være nede to gange og trække det længste strå alligevel. At vi så aldrig skulle have gjort det så spændende, er noget andet. Vi spiller jo ikke dårligt, men scorer bare ikke på vores chancer. De scorer til 2-1 og kommer så ned at stå. Der er vi så dygtige nok til at lirke dem op, sagde Uhre efter kampen til Canal 9.

Uhres tro på Brøndby-mandskabet er heller ikke af ringe karakter.

– Den er væsentlig bedre (troen på holdet red.), end hvad eksperter gør det til. Jeg synes vi har et godt hold. Vi skal lige spilles sammen. Relationer er noget der ikke kan købes, og vi bliver bedre til at finde hinanden. Vi skal fortsat arbejde på det.

Brøndby kravler med sejren op i top seks, et point foran OB og FC Nordsjælland, der er nærmeste forfølgere.

Læs også: Vejle utroligt tæt på point i Brøndby

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P