Dansk Fodbold

KOMMENTAR: Michael Laudrup var ren og skær verdensklasse som fodboldspiller, men…

.. det er helt vanvittigt at kåre ham som den ’Største af de Største’, som DIF og DR formulerer det....

Foto: Ritzau Scanpix

.. det er helt vanvittigt at kåre ham som den ’Største af de Største’, som DIF og DR formulerer det. Michael Laudrup er nu kåret som ’danmarkshistoriens største sportsstjerne nogensinde’, skriver DR i dag på sit website.

Det, der gør det hele markant mere absurd, er, at kåringen blev afgjort via sms-afstemning lørdag aften i primetime. Altså var det op til DR’s kernepublikum en tilfældig lørdag i oktober at bestemme, hvem der er den største sportsstjerne i danmarkshistorien.

Alene den formulering siger det hele. Færre sms’er.

Allan Hvid, chefredaktør campo.dk

Det er i bedste fald useriøst og i værste fald skandaløst.

Michael Laudrup sagde det heldigvis selv i sin takketale.

– Det er med blandede følelser, at jeg står her. På den ene side er jeg fantastisk stolt over at have fået prisen. På den anden side synes jeg ikke, at man kan lave det her til en konkurrence.

Det kan jo ikke siges meget bedre, end han gjorde på scenen umiddelbart efter at have fået overrakt prisen.

Når man reflekterer over, at det lørdag aften var op til seerne på DR 1 at kåre den største sportsstjerne i dansk idrætshistorie, så er det måske ikke så pudsigt, at de – seerne – vælger en feteret fodboldspiller, der kommer fra en særdeles berømt familie, og som stadig optræder på tv som fast fodboldekspert hver uge. Gad vide hvor mange af seerne, der rent faktisk husker Ragnhild Hveger, Paul Elvstrøm og de andre kæmpestore sportsnavne, banebrydende atleter og olympiske guldvindere, der måtte tage til takke med færre sms’er.

Alene den formulering siger det hele. Færre sms’er.

Tænk hvis Michael Laudrup i morgen møder en bekendt, der spørger: ”Hvordan blev du egentlig Danmarks største sportsstjerne nogensinde?

”Jeg fik flest sms’er….”

Nå. Tilbage til selve kåringen. Jeg sad som regel på gulvet i stuen, når jeg sammen med min far i starten af 90’erne så Michael Laudrup brillere for FC Barcelona. Jeg husker de lørdagsaftener som ren magi. Intet mindre. Det var magisk. Og næste morgen var det ud i haven med den slidte læderbold og se Camp Nou for sig. Han er for mig – med min opvækst og det han har givet mig – uden tvivl verdens bedste fodboldspiller. I tiden i Barcelona var han foran alle andre.

Men derfor skal man ikke kåre ham som danmarkshistoriens største sportsstjerne via sms-afstemning.

Jeg mener slet ikke, man skal kåre den slags. Men det havde været mere på sin plads, hvis de 125 udvalgte atleter skulle stemme om det. Eller hvis de respektive forbund under DIF, skulle gøre det.

Sms ’nej tak’ 1234, hvis du er imod den slags kåringer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P