Wolves-comeback: Vendte nederlag til sejr på 15 minutter
Wolverhampton så længe ud til at skulle tabe lørdagens Premier League-kamp mod Aston Villa, men det fik tre hurtige scoringer lavet om på.
Aston Villa så længe ud til at skulle tage tre point i lørdagens Premier League-kamp mod Wolverhampton, da de var foran 2-0 med kun 10 minutters spil tilbage.
Men Wolverhampton vågnede pludselig op til dåd, da Romain Saiss indledte et vildt comeback med sin scoring til 2-1 i det 80. minut. Blot fem minutter senere udlignede Wolves-centerbacken Conor Coady til 2-2.
I den dybeste overtid skabte Ruben Neves sensationen for Wolverhampton, da han nettede i det 5. minuts overtid til 2-3 og sikrede Wolves alle tre point.
Den overraskende comeback-sejr sender Wolves op på en foreløbig ottendeplads i Premier League, mens Aston Villa må nøjes med 10. pladsen.
Læs også: Flotte mål da Leicester og Manchester United bragede sammen