3F Superligaen

Jess Thorup: Jeg er den person, jeg nu engang er

Jess Thorup har besøgt F.C. Københavns podcast, hvor han fortæller om perioden efter FC Midtjylland-nederlaget, der skabte et pres, og hvordan han kunne bruge sine menneskelige kompetencer.

Jess Thorup i spidsen for FCK i Superligaen
Jess Thorup har ikke planer om at lave om på sig selv. Foto: Ritzau Scanpix / Liselotte Sabroe

Der var skuffelse hos F.C. Københavns fans efter nederlaget til FC Midtjylland, hvor københavnerne med 11 mand mod 10 i en halvleg stadig tabte med 1-0. Og der snakkes stadig om kampen, selvom det er noget tid siden.

Skuffelsen var også stor i truppen, fortæller Jess Thorup i klubbens podcast, hvor han også fortæller om de redskaber, han benytter sig af i sådan en situation.

– Et er at tabe en fodboldkamp, men at være 11 mod 10 og ikke gøre en forskel, det gav nogle dønninger. Ikke kun dagen efter men flere dage efter. Det er det, du som klub, som træner og som hold skal acceptere, og det er en del af det at være FCK. Det havde vi gode snakke omkring. Vi er nødt til at lære, hvad der skal i en lignende situation, forklarer Thorup i podcasten.

Læs også: Lidt at varme sig på: Operation af FCK-anfører gik efter planen

Jess Thorup har snart været træner i FCK i et år, og hans ledelsesstil og tilgang til jobbet er anderledes end hans forgænger, Ståle Solbakken, og Thorup forklarer, hvordan har griber sådanne situationer an.

– Jeg er den person, som jeg nu engang er. Jeg har mit menneskesyn, og det er også noget som spillerne og staben mærker i dagligdagen. Og jeg kommer ikke til at tage en anden kasket på, end når jeg går rundt ude i byen. Eller hvad jeg gør. Det er min måde at lede på, og den har jeg haft succes med. Jeg ved, hvornår der skal råbes med store bogstaver, eller hvornår der lægges en hånd på skulderen. Jeg har stået på landshold og i udenlandske klubber, og jeg har erfaring med, hvad der skal bruges i de forskellige scenarier, og hvordan jeg skal håndtere det, siger Jess Thorup.

Vidste du at du kan download campo.dk’s app i App Store og Google Play?

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P