1 min læsningDavid Ousteds karriere i svenske Hammarby kan være ovre

I hvert fald siger den danske keeper til Fotbollskanalen, at han stadig mangler at høre fra den svenske klub i forhold til den kontrakt, der udløber efter sæsonen i december måned.

1 min læsning
Foto: Ritzau Scanpix / Agency/Janerik Henriksson

36-årige David Ousted har spillet 53 kampe for Hammarby med 14 clean sheets til følge, men nu kan karrieren i det svenske være slut.

Den danske målmand har kontraktudløb efter sæsonen, og han har stadig intet hørt fra klubben. Det siger han i et interview med det svenske medie Fotbollskanalen.  

– Jeg har ikke fået noget tegn på, at klubben ønsker at forlænge min kontrakt. Vi havde løse samtaler i sommer, og så meddelte jeg, at jeg ville have klarhed om fremtiden frem for alt for min families skyld, siger Ousted til kanalen.

– Det er trist. Jeg har sagt i løbet af sommeren, at jeg vil blive i klubben. Jeg har spillet godt, og jeg synes, at jeg sammen med holdet har taget skridt fremad. Vi vandt en titel i denne sæson. Men fodbold fungerer sådan nogle gange. Der er mange faktorer involveret, og du kan ikke altid kontrollere det. Jeg kan kun påvirke tingene ved at spille godt i mine sidste kampe her. Det vil jeg prøve at gøre.

David Ousted vandt i denne sæson den svenske pokaltitel med Hammarby, da de besejrede BK Häcken, hvor Ousted blandt andet reddede et straffespark i straffesparkskonkurrencen, der afgjorde finalen.

David Ousted skiftede i 2019 til Hammarby fra Chicago Fire i MLS.

Timeline

Notifications

Notifikationer