International Fodbold

Southgate: Phil Foden har potentiale til at blive en unik spiller for os

Gareth Southgate ser et kæmpe potentiale i Manchester Citys Phil Foden, som allerede har vist sig frem på det engelske landshold. Men han ønsker, at indkøringen af stortalentet skal foregå stille og roligt og uden for meget pres.

Phil Foden har ifølge den engelske landstræner, Gareth Southgate, potentiale til at blive en talisman i fremtiden. Foto: Carl Recine Reuters/Ritzau Scanpix

Til Evening Standard fortæller Englands manager, Gareth Southgate, at Phil Foden er en kvalitetsspiller, som kan spille mange forskellige offensive positioner både på landsholdet og i klubben Manchester City. Men han maner til besindighed i forhold til at sætte et for stort pres på den unge englænders skulder, der indgår i Southgates planer til næste års VM.

Læs også:
Kim Milton om Mbappés sejrsmål: I mine øjne var der offside

– Vi har kendt til ham (Phil Foden, red.) siden han var 15-16 år, og vi er ikke i tvivl om, hvad han kan levere på en fodboldbane. Hans udvikling i Manchester City har været perfekt. Vi ved, hvad han kan levere, men grundet hans store offensive alsidighed, ved vi fortsat ikke definitivt, hvor han skal spille på banen, siger den karismatiske træner og uddyber:

– Han skal have tid til at finde sig til rette på holdet. Han er en unik spiller, uden tvivl. Derfor skal han have god tid til at finde sin rolle for os, så vi må benytte ham med omhu. Vi er meget glade for at have hans kapacitet på holdet, afslutter den tidligere engelske landsholdspiller.

Læs også: Den norske hovedpine: Forsvarsspillere eftersøges til Uniteds weekendkamp – og hvad med Phil Jones?

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P