International Fodbold

Lukaku efter 100 kampe for Belgien: Vi skal toppe ved VM

Romelu Lukaku vil gøre det godt med det belgiske landshold i Nations League-semifinalen mod Frankrig i aften. Men det store mål er, at Belgien kommer langt ved VM i 2022.

Romelu Lukaku vil gerne 'spise op', når Belgien spiller med om VM-trofæet i 2022. Foto: REUTERS/Massimo Pinca.

100 landskampe og 67 mål. Sådan lyder den glimrende statistik for Romelu Lukaku på det belgiske landshold. Indtil videre. For den 28-årige Chelsea-angriber håber også på at vinde VM med Belgien i 2022.

Men det gode spil skal allerede findes frem i aften, når Belgien møder Frankrig i semifinalen i Nations League, forklarer Romelu Lukaku til Chelseas hjemmeside.

– Vi har altid formået at få en god start på turneringer, og forventningerne var altid høje. Ved EM 2016 leverede vi ikke, og det var meget hårdt. Under VM 2018 i Rusland gjorde vi det ganske godt (endte som treer, red.), men nu i Nations League skal vi gøre det rigtig godt, så vi kan toppe ved næste VM, siger han.

De 100 landskampe for Belgien er en vigtig milepæl for Lukaku, og han mener, landsholdet er kommet styrket ud af med- og modgangen gennem årene.

– 100 landskampe er noget, du virkelig stræber efter at nå som ung spiller. Jeg var heldig, at jeg startede i en ung alder, og der er gået næsten 12 år med masser af op- og nedture. Som hold er vi altid fortsat med at vokse, og det ultimative mål er stadig at vinde en turnering, siger han.

Lukaku og det belgiske landshold krydser klinger med de forsvarende verdensmestre fra Frankrig i aften kl. 20.45. Kampen spilles i Torino i Italien og kan ses på 6’eren.

Populære historier

4 svar til “Lukaku efter 100 kampe for Belgien: Vi skal toppe ved VM”

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P