Chiellini: Nederlaget hjælper os med at vokse
Giorgio Chiellini startede på bænken, da europamestrene fra Italien onsdag aften skuffede på hjemmebane mod Spanien i Nations League-semifinalen. Veteranen mener dog, at nederlaget har lært italienerne en lektie.
Italien tabte onsdag aften 1-2 på hjemmebane mod Spanien i semifinalen i Nations League. Landsholdsveteranen Giorgio Chiellini kom ind i starten af anden halvleg efter landsmanden Leonardo Bonucci så rødt.
Onsdagens nederlag er Italiens første i hele 37 kampe, og nederlaget er ifølge Giorgio Chiellini en lærestreg for italienerne.
– Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi taber på hjemmebane. Vi ville rigtig gerne have fortsat vores stime som ubesejrede, men nederlaget vil hjælpe holdet med at vokse, fortalte Chiellini efter kampen til RAI Sport.
– Selvom vi kun var 10 mand på banen hele anden halvleg og var bagud 0-2, formåede vi næsten at få uafgjort i aften. Det viser, hvad dette hold er i stand til, sagde Chiellini.
37-årige Chiellini har indtil videre spillet 108 kampe for det italienske landshold, hvor det er blevet til otte scoringer.
Læs også: EM-formen halter: Italien skuffer på hjemmebane mod Spanien