
Harder med overtidsscoring mod tidligere klub
Danske Pernille Harder gjorde det onde ved sin tidligere klub Wolfsburg, da hun i overtiden scorede til 3-3 for Chelsea i Champions League.

Pernille Harder sikrede med sin overtidsscoring ét enkelt point til Chelsea. Foto: Scanpix/Ritzau.
Det lignede længe, at Wolfsburg skulle tage alle tre point på udebane mod Chelsea i Champions League.
Men i den dybe overtid slog Chelsea-spilleren Pernille Harder til mod sin gamle klub og sikrede Chelsea ét point med sin scoring til 3-3.
Pernille Harder opnåede store ting i sin tid i Wolfsburg, hvor hun både blev tysk mester og pokalvinder, samt vandt hun prisen som europas bedste kvindelige fodboldspiller i 2018 og 2020
Læs også: Spillermøde i Vejle: Ikke noget med at pege fingre