International Fodbold

Brasiliansk fodboldspiller sparker dommer bevidstløs – og kan meget vel være på vej bag tremmer

William Ribeiro fra den brasilianske klub, Sao Paulo de Rio Grande, sparkede natten til mandag dommeren Rodrigo Crivellaro bevidstløs. Nu afventer han en potentiel fængselsdom for mordforsøg.

William Ribeiro mistede fuldstændig besindelsen, da han sparkede en dommer bevidstløs i en brasiliansk ligakamp for uger tilbage. Foto: FGF TV.

Den nu tidligere Sao Paulo de Rio Grande-spiller, William Ribeiro, kogte over i den brasillianske 2. divisionskamp mod Guarani de Venancio Aires, og det gik udover kampens dommer, der blev sparket bevidstløs til jorden.

Spilleren blev straks arresteret på banen efter sine voldsomme handlinger, og klubben fyrede ligeledes spilleren umiddelbart efter den afbrudte kampe. Nu er det op til en civildommer at bedømme, hvor vidt han skal gå frit eller sidde i varetægt indtil dommen er afsagt.

Læs også:
Det koster det Liverpool, hvis Salah skal forlænge

Sao Paulos præsident, Deivid Goulart Pereira, har udtalt følgende statement:

– Det var en forfærdelig scene, der chokerede alle fodboldfans verden over (…). Kontrakten med spilleren (William Ribeiro, red.) er blevet revet itu, mens vi vil gøre alt for at følge den her sag til ende, fortæller klubpræsidenten officielt.

Hændelsen skulle angiveligt være sket, fordi Ribeiro ikke fik et frispark i spilsekvensen forinden. Du kan se det herunder, men vi vil gerne advare om stærke billeder:

Du kan se vanvidsscenerne efter 00:32. ADVARSEL – det er ikke for sarte sjæle.
Credits: UOL Esporte

Dommeren Rodrigo Crivellaro er per nuværende til observation på hospitalet.

Læs også: Gary Lineker foretrækker Messi: Han spiller en helt anden sportsgren

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P