3F Superligaen

Carlos Zeca er skadet i en længere periode

Titelbejlerne fra F.C. København må undvære deres anfører i et ukendt antal uger. Det sker efter et solouheld på græstæppet i Parken i går.

Zeca blev ramt af en alvorlig skade, da han i forbindelse med en duel trådte skævt ned i græsset. Foto: Liselotte Sabroe Ritzau Scanpix

Hovedstadsklubben anfører, Carlos Zeca, har i forbindelse med gårsdagens kamp mellem FCK og Viborg pådraget sig en korsbåndsskade.

Det melder klubben ud på deres egen hjemmeside, hvor de også giver en status på, hvornår Rasmus Falk igen er spilleklar for Løverne.

Læs også: Stage både helt og skurk i dyrt FCK-point

Ifølge cheflæge Morten Boesen, er det svært at give en præcis dato på Zeca, da han skal gennemgå en operation og et genoptræningsforløb:

– For Zecas vedkommende er det som bekendt en alvorlig skade, som kræver både en operation og et længere genoptræningsforløb. Derfor er det lige nu for tidligt at sætte tidsramme på hans retur til fodbold, konstaterer han til FCK’s hjemmeside og uddyber med en status på Falk:

– For Rasmus handler det om en genstridig muskelskade, hvor vi nu desværre er nødt til at tage et skridt tilbage, før vi kan tage flere fremad. Det er naturligvis uhyre ærgerligt for begge spillere, siger han.

Jess Thorup fortæller endvidere, at tabet af Carlos Zeca er uheldigt og ærgerligt. Særligt når Rasmus Falk fortsat meldes ude:

– Som hold er det indlysende, at det er et stort tab for os at miste to af Superligaens allerbedste spillere i lang tid, så det kommer til at stille krav til resten af truppen, hvor vi forventer at se andre spillere steppe op og løfte en større del af ansvaret på banen og i hverdagen, understreger Jess Thorup afrundende.

Læs også: Niels Frederiksen indrømmer: Top 6 er rigeligt at forholde sig til

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P