1 min læsningSouthgate forklarer fravalg af Greenwood og Bellingham – Smith Rowe var tæt på første udtagelse

Den engelske landstræner, Gareth Southgate, har netop udtaget sit landshold, og efterfølgende har han forklaret fravalget af de to unge talenter, Mason Greenwood og Jude Bellingham. Arsenals Emile Smith Rowe var tæt på udtagelse.

1 min læsning
Gareth Southgate og England har mange talenter i kø. Emile Smith Rowe fra Arsenal er en af dem.
Den engelske landstræner, Gareth Southgate, ser stort potentiale i de unge spillere hos England. Også selvom de ikke blev udtaget i denne omgang. Foto: Ritzau Scanpix

Gareth Southgate har netop udtaget sit landshold til landskampene i de kommende uger mod Andorra på udebane og Ungarn på hjemmebane.

Via sit fravær glimtede to store engelske talenter – Jude Bellingham og Mason Greenwood – fra henholdsvis Dortmund og Manchester United.

Men det er der en god grund til, forsikrer chefen for ’The Three Lions’.

– De er begge i den samme situation. De er unge og har masser af kampe og arbejde foran sig lige nu. Vi skal huske på, at de her unge mænd stadig er ved at udvikle sig og vokse færdig. Vi ønsker ikke at overbelaste dem, og vi vil træffe de rigtige beslutninger for dem, siger Southgate efter sin landsholdsudtagelse.

Det engelske landshold har de seneste år haft en renæssance med finalen til europamesterskabet i sommer på hjemmebane som højdepunktet. Det skyldes først og fremmest en stærk trup, og Southgate havde en række andre spillere i kikkerten til de forestående landskampe – herunder Arsenals Emile Smith Rowe.

– Han er en spiller, vi holder stærkt øje med, og han var meget tæt på at komme med den her gang. Lige nu ønsker jeg ikke at tage flere spillere ud af U21-landsholdet. Jeg synes, hans præstation mod Tottenham var virkelig god, og vi ved, hvor godt han sluttede sidste sæson.

Gareth Southgate og England står praktisk talt med det ene ben til VM i Qatar.

Timeline

Notifications

Notifikationer