1 min læsningGruppe C: Favorithold skuffer fælt

Et Leicester-hold, med både Kasper Schmeichel og Jannik Vestergaard i startopstillingen, har stadig første sejr til gode i Europa League, efter de led et skuffende nederlag på udebane mod Legia. Det samme har Napoli, der på hjemmebane måtte se sig slået af velspillende Spartak Moskva.

1 min læsning
Legia-mandskabet kunne fejre en stor skalp efter kampen mod Leicester. De fører nu Gruppe C med seks point. Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix.

Leicester spillede deres første gruppekamp uafgjort med Napoli, og efter torsdagens kampe er det lige netop Napoli, de deler sidstepladsen i gruppen med.

Leicester pressede ellers det polske hjemmehold Legia i bund, men stik imod spil og chancer kunne Legias Mahir Emreli efter en halv time bringe hjemmeholdet foran 1-0. Leicester fortsatte i den dominerende stil, men formåede ikke at nette før pausen.

Efter pausen havde Leicester stadig overtaget, men ind ville bolden ikke, og derfor formåede englænderne ikke at hente point i Polen.

Gruppe C havde også Napoli-Spartak Moskva på programmet. Her kom Napoli planmæssigt fra start imod de russiske gæster, da de scorede i det første minut. Men efter en halv times spil fik Napolis Mario Rui direkte rødt, og herefter var Napoli-mandskabet under massivt pres.

Presset kunne Napoli-mandskabet ikke stå for, og 1-0 blev i løbet af anden halvleg vendt til 1-3 af et velspillende Spartak-hold. En sen reducering til 2-3 hjalp ikke for napolitanerne, der dermed også led et skuffende nederlag.

De to forventede tophold i gruppe C er derfor reduceret til bundhold med et point hver, mens Legia topper gruppen med seks point.

Læs også: Overblik: Store overraskelser i Europa League

Timeline

Notifications

Notifikationer