
Barca-træner efter nederlag på 3-0: Ved ikke om klubben støtter mig
FC Barcelona led i aftes et 3-0 nederlag til Benfica i Champions League. Umiddelbart efter kampen udtalte Ronald Koeman, at han er sikker på, at han har støtten fra sine spillere, men at han ikke ved, om klubben gør det samme.

Der har været heftige rygter og spekulationer om Ronald Koemans fremtid som FC Barcelona-træner. Onsdag aften tabte den catalanske storklub så endnu engang med 3-0 i Champions League og efter kampen udtalte den kritiserede hollænder, at han ikke ved, om han har klubbens støtte.
– Jeg føler mig meget støttet af spillerne, men af klubben, ved jeg ikke. Jeg kan ikke sige noget om min fremtid, for jeg ved ikke, hvad klubben tænker på i den henseende, fortæller Ronald Koeman ifølge RAC1.
Læs også: To kampe, nul point og nul scoringer: Krisen fortsætter i Barcelona
FC Barcelona skal lørdag aften en tur til Madrid, hvor der venter en særdeles hård opgave, når de forsvarende spanske mestre Atlético Madrid tager imod.
Læs også: Spanske aviser sakser Koeman: Præsidenten gik ned i Barcelonas omklædningsrum efter nederlag